Højt at flyve…

Jeg besluttede mig efter sommerferien, at det var på tide at tage mig lidt sammen. Så det gjorde jeg. Fra den ene dag til den anden. Og det var faktisk ikke så svært. Jeg lærte hurtigt at jo mere energi jeg bruger, jo mere energi laver jeg. Det er en positiv cirkel!

Jeg skal ikke sidde her og spille hellig. Men mit overskud var stort, og jeg tabte hurtigt 5 kilo, bare ved at tænke over hvad jeg proppede i hovedet. Jeg spiste lidt mindre portioner, tog ikke to gange, sagde nej tak som refleks i stedet for ja tak, erstattede slik med frugt – blahblahblah.

Min vægt og mål røg ned, og min selvtillid skød i vejret! Jeg levede totalt højt på min nyfundne kærlighed til mig selv og min krop! Jeg var pisse stolt af mig selv, og fik blod på tanden for at slå personlig rekorder.

Jeg elsker, når folk siger det ser ud som om jeg har tabt mig, og jeg elsker selv at kunne se forskellen i spejlet og på billeder.

Det er al sammen fryd og gammen, når der ikke er nogle sten på vejen..

Men efter weekendens revolutionærende oplevelser har mit overskud virkelig været i bund. Jeg har været træt, ked af det, sovet uroligt, mere træt, irritabel og generelt bare rigtig dårligt selskab ville jeg tro.

Jeg formåede at løbe 10 kilometer igår, i håb om at jeg kunne løbe fra tankerne, og fylde lidt op på overskudskontoen. Det virkede i teorien også rigtig fint – indtil jeg lukkede øjnene, og blev hjemsøgt af Vennen. Endnu en gang måtte jeg vågne frustreret og med følelsen af et knugende savn i hjertet…

Jeg ville ønske jeg kunne dyrke den rygad jeg på mit 19. leveår har fundet ud af, at jeg faktisk ejer. Jeg ville ønske jeg kunne skrive, at jeg motionerede og spiste sundt, for at komme ud af dette følelsesmæssige mareridt.

Det gjorde jeg da også, sådan halvt.. Jeg spiste en sund frokost.. En Instagram-værdi frokost.

Ja, jeg kunne sagtens bilde alle (jeg selv inkluderet) ind, at jeg var på toppen, og blot bearbejdede dette med lange løbeture og spandevis af grønt. #fitliving #nofilter #osv.

Jeg kunne sagtens have ladet vær med at vise, hvad jeg spiste lige bagefter? Men jeg ville bare lyve overfor mig selv, og alle andre.

For jeg vendte tilbage til hvad jeg kender. Jeg er et menneske der spiser mine følelser! Sad but true. Har jeg fået en dårlig karakter – chokolade. Føler jeg mig ensom – kage. Er jeg blevet valgt fra (mit største issue, som jeg nok vender tilbage til) – en pose bland-selv-slik.

Story of my life.

Så mens jeg roamede Netto i mit putte-tøj (fordi skole ikke blev til noget i dag åbenbart), og fantaserede jeg om hvad jeg skulle putte i hovedet.

Og var meget overrasket over jeg ikke havde puttet hele slik-afdelingen i min kurv, da jeg nåede kassen. Men hvor 70-80% af mine indkøb faktisk var sunde?

Jeg brugte meget lang tid på at kigge på mange forskellige ting – men hele tiden var den mest overdøvende stemme i mit hoved:

It ain’t worth it

Jeg regnede hele tiden på hvor meget det ville kræve at motionere det af igen. Sygt – men det hjalp meget godt. Plus jeg er begyndt at kende mine begrænsninger bedre. Jeg vil hellere betale 10 kroner for en muffin (som jeg nu fortryder jeg ikke købte flere af, i stedet for den modbydelige pizzasnegl), end at købe 4 for 15 kroner. Jeg betaler for ikke at få store mængder med hjem. Hvis det er hjemme, bliver det åbnet – bliver det åbnet, bliver det spist. Hurtigt. 

Så egentligt er jeg ok tilfreds med mig selv idag – på trods af min ynkelighed. Som jeg ellers havde svoret jeg ikke skulle søbe mere rundt i. Men man har vel et standpunkt til man tager et nyt.

De sidste 4 dage, har føltes som en evighed, og har virkelig været en kontrast til den sky af overskud jeg har fløjet rundt på.

Mon ikke det var på tide at lufte monster-hunden i det gode vejr?

Det tror jeg nok.