Solen skinner, spansk var kedeligt og engelsk blev aflyst lige pludseligt.
“Hvad skal vi så lave indtil næste modul?” spurgte en af pigerne fra klassen.
Jeg overvejede det lige hurtigt – lur på biblioteket eller være social? Det må have været solskinsvejret.
“Jeg har bilen? Jeg skulle alligevel ned i byen efter skole. Vil i med?”
Jubelsråb – følte mig lidt in.
Endnu større glæde nede i byen, da mit mastercard voldtog samtlige dankortautomater. Ny jakke, ny sweater og strømper (de sataner forsvinder som skibe i Bermuda-trekanten).
OPHØRS UDSALG!! stod der ved Fona. Hovsa? Skulle jeg erhverve mig nye Playstation 4 spil? 50% rabat? Det tror jeg nok.
“Aaaaargh!!! ALLE vores modul er aflyst imorgen!!!” skreg en.
Så blev fredagen vist lige kortlagt.
Nattøj og Playstation – det bliver nok også en ganske fin dag!
Igår sad jeg og kiggede på mit rodet indlæg omkring at mangle glæde…
Synes selv det er patetisk. Synes selv jeg er priviligeret og ikke udnytter det nok.
Men i følge en stress-test vi blev tvunget til at tage i psykologi, så ligger jeg langt over gennemsnittet i stress-faktorer. (Normalen er 80-100 point – jeg scorede 184).
Jeg bilder mig selv ind at jeg bare er lidt sart, og det hele snart er slut.
Så jeg har besluttet at lave en liste over ting der gør mig glad. Så det står sort på hvidt, og jeg kan kigge tilbage på det når det regner.
Når hunden varmer mine tæer i fodenden af sengen om natten.
Solskin om morgen, med tilhørende fuglesang.
Pandekager.
Iskoldt vand.
Når venner dukker uanmeldt op, bare fordi de havde lyst.
Når disse venner medbringer is.
At læse skolebøger, og forstå det der står.
Helt nyvasket sengetøj.
“Har du ikke tabt dig?”-sætningen.
Frisk frugt.
Gåtur på stranden med podcasts.
Nye sneaks.
Cykelture i medvind.
Når make-uppen bare spiller.
Når håret bare spiller.
At udføre et godt stykke arbejde, og gå tilfreds i seng.
Dage hvor man kun skal se Netflix.
Et vellykket besøg i fitness (læs: besøg hvor jeg ikke falder, taber noget eller er pinlig på andre måder).
At trække vejret dybt.
Den grønne bjælke omkring “0% fravær” i en aflevering på Lectio (halleluja for gymnasiet).
At bestille tøj på nettet.
“Din pakke er klar til afhentning”-beskeden der følger efter.
Komplimenter.
At lave mad.
En bytur man har glædet sig til.
Hygge-tømmermænd (hvor man ikke er rigtig ramt, men bare vil putte lidt og må spise pizza).
Dagdrømme.
Læse horoskoper for folk, og lægge kærlighedshoroskoper for mine veninder (vi ved jo alle at det der stjerne-hokus-pokus passer).
Mit arbejde (nogle dage – service kræver overskud).
Chokolade.
Shopping poser.
Dage i jogging-tøj.
Nye (eller nyvasket) jeans.
Videoer med dumme katte.
At tage en lur midt på dagen.
En fuldt opladt mobil.
Når yndlings sangen spiller i radioen.
Kanel-kage i kantinen.
Pay-day.
Sushi på hverdage.
Min klippe-kalender der laver countdown til læseferie (33 skoledage – hvis i skulle spørge for nogen).
Gode historier.
Pinlige historier.
Folk der hjælper dyr, gamle mennesker og børn.
Små børn der vinker og siger hej, mens de sidder i indkøbsvognen midt i ulvetimen.
Folk med et rart grin.
Folk med entusiasme omkring et bestemt emne.
Når mine forældre siger de er stolte af mig, selvom de ikke rigtig har nogen grund til det.
Jeg er ikke glad. Ikke sådan rigtigt. Jeg er, som Elias Ehlers siger det så fint, lide “meh”-agtig.
Jeg er ikke rigtig glad, ikke rigtig ked af det, ikke sur, ikke lykkelig. Bare ligegyldig. Bare “meh”.
Jeg ved jeg bør gå op i ting, jeg ved at jeg bør og kan gøre alting bedre. Men jeg har hele tiden tanken “why bother?” Det er jo ligegyldigt alligevel?
Jeg har ikke rigtig noget at være ked af. Så det er jeg vel ikke – jeg har bare en ligegyldig følelse.
Jeg er ligegyldig, men verden er ved alle guder lige så ligegyldig. Alt virker så latterligt småt. Min hjerne føles som grød, og jeg er træt men kan ikke sove.
Det føles latterligt at være så træt af alt, når man har så meget at være lykkelig for. Men jeg ligger bare lidt i et ingenmandsland uden nogen rigtig lykke eller ulykkes faktor.
Meh.
Mit fjæs må idag have haft det mest vanvittige “don’t fuck with me”-skilt plastret over det, for jeg har i løbet af skoledagen lavet 4 ting man ikke rigtig må, lige foran en lære, men ingen har sagt noget til mig.
Én var tæt på. En rigtig stram creme-cardigan og bred-hæls-støvle type, der løftede et øjenbryn da jeg bar min frokost op på biblioteket (hvor vi egentligt ikke må spise). Men mit iskolde blik og umiddelbare mangel på underkastelse så ud til at slå hende lidt ud af kurs, og hun sagde derfor ikke noget. Heldigt. Ved ikke om jeg ville have grædt eller tyret mine tarteletter i gulvet af raseri, hvis hun faktisk havde sagt noget til mig.
…. Blev til den sjoveste vagt jeg nogensinde har haft, og nok den hyggeligste dag i min påske.
En ganske grufuld dag, fyldt med uheld, forvirring og stress, men så ekseptionel sjov fordi vi var sammen om det. Jeg har hygget og grinet 8 timer i streg – det er virkelig længe siden jeg har det.
Vi har snakket om alt fra politik til hans nye dame og lidt om Vikingen (som han uopfordret havde wingmannet lidt for mig inden på lørdag).
Mine fingre og negle er fuldstændigt smadret fra alverdens papkasser og skidt, men mit humør er ikke til at skyde igennem.
Han er virkelig blevet en vidunderlig ven, ligeså snart vi begge besluttede os for, at vi altså ikke skulle mere end det!
Nogle gange gør man ting i god intention, og det er som om modtageren slet ikke opfatter det på den måde.
Sådan havde jeg det i hvert fald med Vikingen her til morgen!
Da jeg lukkede butikken igår, sørgede jeg for at der var fyldt ekstra godt op af alting, så han ikke behøvede at fylde så meget op når han skulle åbne. Jeg nåede dog ikke en enkel opgave, og satte en post-it hvor jeg vidste han ville se det;
“Godmorgen solstråle [indsæt sol-smiley med solbriller], jeg nåede ikke brød her til aften – men alt andet burde være a-ok! Hyggehejsa, og god vagt!”
Jeg synes selv det var meget sødt – det synes Vikingen bestemt ikke! Klokken 8 havde jeg fået en meget sur og bestemt besked om at mælken var fyldt forkert og alle varerne udenfor (som egentligt er ungarbejderens ansvar, men lad det ligge) ikke var kommet ind.
Jeg ved at jeg ikke skal tage det personligt – men de sidste par uger har jeg fået meget kritik på arbejdet, og det går mig på… For jeg vil gerne gøre mit aller bedste, men de ting jeg får hug for, er ting jeg ikke er blevet oplært i, men som forventes at jeg kan alligevel. Jeg føler mig som en idiot, og at jeg ikke kan de ting jeg burde kunne.
Jeg ved godt Vikingen har arbejdet der i 3 år længere end jeg, og at jeg derfor selvfølgelig ikke er ligeså dygtig og rutineret som ham. Men derfor går det mig stadig på, når jeg føler mig så uduelig.
Jeg burde selvfølgelig være glad for kritikken, for det er den eneste måde jeg bliver bedre. Men det er bare svært, når man føler alle de gode ting man gør, bliver overset i processen.
Og det er derfor man ikke fjoller rundt med folk, som man arbejder sammen med. Det gør bare lidt mere ondt, når man gerne vil fremstå fra sin bedste side, og de så alligevel finder fejl ved det man gør.
Jeg svor efter Blondie og Vikingen fadæsen, at den slags udskejelser var spild af min tid, og at jeg måtte fokusere noget mere på skole.
Hvilket også gik super fint, i omkring 12 timer (hvor jeg sov 8 af dem), og opdagede en vis Fætter Guf i min entré. Dette var dog let forkasteligt, og jeg bar mig ad med mit ganske uinteressante liv endnu et døgn.
Efter arbejde stod der et par sko i entréen jeg ikke kunne genkende. Det var for sent til at jeg gad gå op i det. Jeg smed jakken og kastede mig i sengen. Til min store skræk stod der endnu et pragteksemplar af et mandfolk i mit køkken om morgen. Helt forfjamsket over mit umiddelbare nochelant valg af påklædning, udspurgte jeg mande-mennesket om han var en ven af min bonusbrors. Det var han, dog ikke fra byen, men de havde kendt hinanden længe.
Ved første øjekast var han lidt en Byggemand Bob agtig type, men hans selskab var ualmindeligt behageligt. Sådan én med fødderne solidt plantede på jorden og utrolig meget i balance med sig selv.
De skulle i byen, han spurgte om jeg ikke ville med. Måtte afslå, jeg havde en morgenvagt og en intention om at han ikke skulle se mig fuld lige foreløbigt. Mine evner til at styre alkohol er ikke imponerende for tiden.
Jeg hentede dem hjemme hos en veninde dagen derpå. De var lidt vingeskudte begge to, og tiggede om cola og chips. Hvordan skulle man kunne stå imod. Jeg havde tænkt på denne nye Byggemand Bob lidt for meget, mens jeg var på arbejde. De spurgte om jeg ville være med til at se stand-up mens de plejede deres skrøbelige kroppe. Det gad jeg da godt, og jeg blev placeret ved siden af Byggemand Bob på en luftmadras de havde fået bakset ind i værelset.
Det stand-up må have været en kende kedeligt eller også var jeg ualmindeligt træt, for mens jeg hvilede øjnene et øjeblik, var alt luften røget ud af madrassen, det var blevet endnu mere mørk med en sølvstråle af månelys, og i luftmadras krateret (vi kender det alle), var jeg trillet lige ned i armene på Byggemand Bob. Han trak vejret roligt og hans skulder var dejligt varm. Mens jeg lå og filosoferede, kunne jeg ikke komme i tanke om hvornår jeg sidst havde sovet sammen med en fyr. Jeg er mere en “hit and run” kindda gal.
Men der i mørket med Byggemand Bobs vejrtrækning mod mit hår og hans fødder under min dyne, tog det ikke mange sekunder at falde i søvn igen, uden at overveje at gå ind i min egen seng. På trods af gulvet var mægtig koldt under madrassen, der efterhånden mindede mere om en sørgelig hoppeborg.
Bedst som jeg havde svoret mænd af bordet – så måtte Gud jo straffe mig med fristelser.
Jeg vågnede op, helt smadret efter gårsdagens træning, helt desorienterede, anede ikke hvad klokken var eller hvorfor jeg var vågnet. Listede ud i køkkenet, drak et glas vand og listede tilbage i seng, så jeg kunne stå op på et mere gudeligt tidspunkt.
Vågner nogle timer senere, midt i en drøm om alle menneskerne fra mit arbejde, endnu mere forvirret, armene over hovedet, savl på kinden, en manke af hår på hovedet der var temmelig utæmmelig.
“Kom dog indenfor! Hvad laver du her?”
Hørte jeg nogen brumme i gangen. Går ikke rigtigt op i det, er ligeglad med hvem det er, vil bare gerne vågne lidt for mig selv.
“Hej! Ej hvor hyggeligt du kom forbi”
Shit, bonusfars skæppe skønne nevø står ude i stuen. En panik spreder sig. Kan jeg lade som om jeg ikke er her?
Mit værelse ser bombet ud, jeg ser endnu mere bombet ud. Han kan ikke se mig sådan. Damn, håber han går igen uden at opdage mig.
Det var først meningen vi skulle ses til en konfirmation om to måneder, hvor jeg i hvert fald ikke så sådan her ud…
“Kommer du ikke ud og siger hej?” råber mama gennem stuen
Fuck – afsløret. Kommer panisk i tanke om jeg ikke tog et bad efter førnævnte træning, skulle alligevel op at træne igen idag, so why bother? Well – dette er straffen for dovenskab.
Skynder mig i et par træningsbukser, bilder mig selv ind at så tror han vel jeg er på vej op at træne, og ikke stadig sover kl 10 på en tirsdag. Giver op på håret, det må briste eller bære.
Stikker hovedet ud, kigger på menneske samlingen i køkkenet, hjertet smelter lidt når han sidder der og klapper hunde-dyret.
“Hej!” siger han og viser tandpasta smilet
Går hen og krammer ham, meget bevidst om at jeg ikke har været i bad. Men han er så flot at det ville være en skam ikke at gøre det, på trods af mangel på personlig hygiejne.
Jeg er ikke særlig begejstret for fysisk berøring eller kram fra folk jeg ikke kender særlig godt. Men min mors kærestes familie kan sku noget med de kram der. Når man lige overgiver sig til det. De krammer så rart – har aldrig oplevet noget lignende. Det er ikke akavet eller angstprovokerende længe, men det er tæt og varmt, med sådan en gnubbetur på ryggen. Man skal nok prøve det, men det er den slags kram man ser frem til. Specielt fra ham fætter-guf der.
Sidst vi sås, mig og fætter-guf, var til en konfirmation, hvor han havde sin flotte kæreste med. Men hun er ikke aktuel længere, fordi hun var en skruk rede-bygger, har jeg hørt. Så der er vist fri leg på det område nu. Og han er jo ikke min fætter som sådan.
Må lige oppe mit udseende til næste gang vi ses, men nu er standarten sat lavt, så kan han jo kun blive positivt overrasket!
Jeg er stædig, utålmodig og selvstændig. Og så er jeg latterligt usikker på mig selv, når det kommer til at score fyre. Jeg har aldrig rigtig prøvet at blive “scoret”, jeg er mere sådan en man bliver venner med, og så vinder jeg folk med min let-skjulte intense personlighed. En form for snigangreb.
Men det går sku langsomt for tiden. Eller dem jeg gerne vil have, de bidder ikke rigtig på krogen. Og på en søndag, hvor alt bare er kedeligt, trods det gode vejr, er jeg i total desperations-craving efter Vikingens opmærksomhed.
Jeg prøvede Blondie, testede lige vandtemperaturen. Det var et no-go, han er helt skudt i hende den nye, og det irriterer mig lidt, da hans nye tatoveringer åbenbart er meget fascinerende for min hjerne, og han nu er blevet lidt lækker igen.
Men Vikingen bidder heller ikke rigtigt på, efter jeg bakkede noget så voldsomt da han forslog “Netflix n’ chill”. Nu fortryder jeg det noget så bittert. Der er da intet jeg gad mere, end at chille med ham lige nu.
Tålmodighed er ikke min stærkeste side. Og hvis jeg føler nogen tager sig lidt for god tid om tingene, så er jeg ikke bleg for at tage sagen i egen hånd.
Derfor kan jeg også godt blive lidt urimelig, hvis jeg ikke føler en fyr tager initiativ hurtigt nok. Så jeg skrev til Vikingen i går aftes, for ligesom at følge op på vores samtale i onsdags. Han havde ikke skrevet siden, og jeg ville lige gøre samtalen lidt mere ligebyrdig.
“Fodboldhold spiller fodbold på torsdag, care for a beer?”
Ganske uforpligtende, bare en strøtanke. Han skulle tyre bolde i net som sport. Det var helt fair, så måtte han jo bare forslå noget andet.
Det gjorde han så. Netflix n’ chill, selvom jeg havde lyst kunne jeg mærke en klump af skuffelse i maven. Jeg er godt klar over, at jeg sender nogle kække ret uforpligtende signaler. Men jeg havde kategoriseret Vikingen som “kæreste potentiale” og ikke “fuckboy potentiale”, og det skuffede mig lidt at han ikke havde det på samme måde.
Jeg begyndte straks at trække i land, jeg kunne ikke håndtere det, selvom jeg gerne ville. Men med Vikingen kan jeg mærke, at jeg har lyst til mere end blot en Netflix n’ chill kammerat.
