Jeg skrev på et tidspunkt om en Tinder-gut jeg døbte Bartenderen. Vores relation var lidt… mærkværdig…

Altså i lang tid var alle mine forslag om at mødes blevet manet i jorden, af denne Bartender. Det var altsammen meget underligt, og jeg forstod ikke helt dette besynderlige væsen.

Den eneste måde at komme ud med det på, var at blogge om det, som endda også blev udgivet på Tinderslut!

Men sidste søndag, da jeg følte mig utroligt nede over min manglende invitation til julehygge med Brormand, Vennen og Øboerne, tænkte jeg at det skulle blive løgn.. Og spurgte Bartenderen om han havde planer mandag, nu når jeg var i det store Købehavn. Til alles forbavselse, så var Bartenderen fri som en fugl. Til at starte med troede jeg det var en joke. Eller at han ville brænde mig af. Og at han og alle hans venner ville sidde på en café og grine, mens de væddede om hvornår jeg gav op og tog hjem.

Men det gjorde han altså ikke. Jeg mødte ham – sådan i levende live. Det var lidt mærkeligt, eftersom vi kun har set hinanden i 2D i over 8 måneder nu. Det var altsammen noget spøjst. Vi skulle handle først, og jeg kunne ikke lade være med at gå og iagttage manden, som var han et sjældent dyr. Hele hans ageren var pudseløjerlig. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det. Men stemning var god – venskabelig og hyggelig. Mens vi vadede rundt mellem discount-vare og sure med-shoppere.

Derefter traskede vi hjem til ham – vi skulle spille Playstation, og jeg troede fejlagtigt at jeg kunne banke ham i skydespil. Det viser sig, at mine finmotoriske evner skal pudses lidt af – for jeg stank virkelig til pløkke folk ned virtuelt.

Eftersom at jeg allerede fra morgenstuden havde besluttede at jeg skulle fornekere med mysterie-manden ved lejlighed, og derfor havde taget det flotte undertøj på, måtte der ligesom ske noget.

Så som vi bevægede os ind i 3. afsnit af The Walking Dead begyndte jeg at blive utålmodig… Der måtte godt snart ske noget, så med kvindelist og diskrete hints (hahah – okay ikke særligt diskrete hints) fik jeg ledt Bartenderen på rette spor.

Bartenderen har dog læst Tinderslut, og mente at vores forstående aktivitet helst skulle holdes fra The Interwebs. Så jeg vil blot sige undskyld til Bartenderen for hele dette indlæg, og opveje ved at skrive;

Han var meget, meget, meget dygtig! Faktisk den dygtigste jeg har været sammen med (tillykke med det flødefyr!). Det var alt i alt en rigtig god oplevelse, og jeg vil klart anbefale ham til andre!

Men som jeg forlod hans lejlighed, umiddelbart efter, fordi han havde været så djævelsk langsom og jeg nu var forsinkede til mit tog, kunne jeg ikke ryste følelsen af totalt apati af mig. Selvom jeg følte mig utroligt afslappede, en smule døsig og ovenud glad, blev jeg en smule rystede over min komplette mangel på romantisk involvering. Trods Bartenderens rare, rolige og meget venlige gemyt, følte og føler jeg stadig ingen romantiske følelser for ham – what so ever. Intet, nada, nul. Der er intet at komme efter – udover mindblowing sex naturligvis.

Men jeg har så længe overvejet om min hjerne ville eksplodere i følelser, ligeså snart jeg havde sex med ham – som det er sket så ofte før. Men nej – min træning i total afstumpethed er lykkedes. Om det er en god eller en dårlig ting må tiden vise. Eller også er jeg bare en fyr oppe i hovedet? En meget feminin og bitchende fyr – men stadig en fyr?

Oh well – one down, two to go. Det tog kun 8 måneder med Bartenderen, så mon ikke vi kan sætte tempoet lidt op med Kuvøse-guffen og Sportsgutten?

Let’s do this.