At mangle glæde

Ting der gør mig lykkelig – endnu en liste

Igår sad jeg og kiggede på mit rodet indlæg omkring at mangle glæde…

Synes selv det er patetisk. Synes selv jeg er priviligeret og ikke udnytter det nok.

Men i følge en stress-test vi blev tvunget til at tage i psykologi, så ligger jeg langt over gennemsnittet i stress-faktorer. (Normalen er 80-100 point – jeg scorede 184).

Jeg bilder mig selv ind at jeg bare er lidt sart, og det hele snart er slut.

jeg har besluttet at lave en liste over ting der gør mig glad. Så det står sort på hvidt, og jeg kan kigge tilbage på det når det regner.

  1. Når hunden varmer mine tæer i fodenden af sengen om natten.
  2. Solskin om morgen, med tilhørende fuglesang.
  3. Pandekager.
  4. Iskoldt vand.
  5. Når venner dukker uanmeldt op, bare fordi de havde lyst.
  6. Når disse venner medbringer is.
  7. At læse skolebøger, og forstå det der står.
  8. Helt nyvasket sengetøj.
  9. “Har du ikke tabt dig?”-sætningen.
  10. Frisk frugt.
  11. Gåtur på stranden med podcasts.
  12. Nye sneaks.
  13. Cykelture i medvind.
  14. Når make-uppen bare spiller.
  15. Når håret bare spiller.
  16. At udføre et godt stykke arbejde, og gå tilfreds i seng.
  17. Dage hvor man kun skal se Netflix.
  18. Et vellykket besøg i fitness (læs: besøg hvor jeg ikke falder, taber noget eller er pinlig på andre måder).
  19. At trække vejret dybt.
  20. Den grønne bjælke omkring “0% fravær” i en aflevering på Lectio (halleluja for gymnasiet).
  21. At bestille tøj på nettet.
  22. “Din pakke er klar til afhentning”-beskeden der følger efter.
  23. Komplimenter.
  24. At lave mad.
  25. En bytur man har glædet sig til.
  26. Hygge-tømmermænd (hvor man ikke er rigtig ramt, men bare vil putte lidt og må spise pizza).
  27. Dagdrømme.
  28. Læse horoskoper for folk, og lægge kærlighedshoroskoper for mine veninder (vi ved jo alle at det der stjerne-hokus-pokus passer).
  29. Mit arbejde (nogle dage – service kræver overskud).
  30. Chokolade.
  31. Shopping poser.
  32. Dage i jogging-tøj.
  33. Nye (eller nyvasket) jeans.
  34. Videoer med dumme katte.
  35. At tage en lur midt på dagen.
  36. En fuldt opladt mobil.
  37. Når yndlings sangen spiller i radioen.
  38. Kanel-kage i kantinen.
  39. Pay-day.
  40. Sushi på hverdage.
  41. Min klippe-kalender der laver countdown til læseferie (33 skoledage – hvis i skulle spørge for nogen).
  42. Gode historier.
  43. Pinlige historier.
  44. Folk der hjælper dyr, gamle mennesker og børn.
  45. Små børn der vinker og siger hej, mens de sidder i indkøbsvognen midt i ulvetimen.
  46. Folk med et rart grin.
  47. Folk med entusiasme omkring et bestemt emne.
  48. Når mine forældre siger de er stolte af mig, selvom de ikke rigtig har nogen grund til det.
  49. En god bog.
  50. Når solen bryder frem.

 

giphy-2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

At mangle glæde