Match med Vikingen

I en stille stunds kedsomhed, swippede jeg uopmærksomt gennem Tinders uanede menneskemængde (jeg anede ikke der fandtes så mange fyre på min alder).

Pludselig dukkede Vikingen op på min skærm. Overvejede et sekund det efterfølgende træk. Højre swipe. Skærmen skiftede til den velkendte “det er et match” side, og det gik op for mig at jeg holdt vejret. Jeg smilede til skærmen, til det søde billede af den rødhåret viking med skæg. Søde Viking tænkte jeg, og ventede på om han mon ville skrive.

Det gjorde han – men han var godt nok dårlig til at holde sådan en samtale kørende. Selvom det var sjovt.

Længe skete der intet. Her til aften var en (meget pæn) veninde og jeg dog oppe at handle, og han var på arbejde. Vi stod længe og snakkede. Og pludselig ramte tvivlen mig.

“Kigger han mere på hende? Shit tænk hvis han spørger mig om hendes nummer! Han vil garanteret hellere date hende!”

Alle tankerne og tvivlen kom væltende frem. Jeg var ikke misundelig eller jaloux, men frygten for at blive valgt fra på forhånd var der allerede.

Min veninde grinnede medlidende af mig da vi kom ud i bilen og kørte hjem.

Et kvarter efter jeg havde sat hende af, havde han skrevet til mig.

Vi skrev sammen hele aftnen – det var skide sjovt!

Han spurgte aldrig ind til min veninde.