Introducing Vikingen

Jeg er et individ uden rygrad. “Jeg skal aldrig drikke igen,” svor jeg sidste weekend. Jeg følte jeg havde fucket op. Det havde jeg nok også.

Dog gik det hurtigt over, og Blondie og jeg gik tilbage til vores venskabelige flirten. Men som sædvanligt nød han, at trække pinen ud. Sno mig om sin lillefinger. I desperation for at finde ud af, hvor jeg havde ham, så snavede jeg ham. På kontoret. På en kontorstol. Det var intenst. Frækt.

Han brød hurtigt, smuttede. Efterlod mig fortumlet og forvirret. Han kom tilbage senere, hvor vi dog havde selskab.

Jeg fornemmede noget var galt, men var glad når jeg fik hans opmærksomhed. Bildte mig selv ind, at der nok ville ske noget mere snart.

Det gjorde der på sin vis også. 10-øren faldt for mig.

Fredag aften skrev han. Jeg drak vin alene mens jeg mine yndlings actionfilm (vild fredag, I know). Han startede med en joke, spurgte om han skulle komme over. Jeg var halvvejs i gennem vinflasken, og tænkte det kunne han snildt. Men han dukkede ikke op. Skrev han var taget op for at hjælpe på jobbet. Sådan kan det jo gå.

Jeg drak resten af min vin og gik i seng.

Idag vågnede jeg med ondt i håret og en direkte ulyst til at tage på arbejde. Min veninde havde skrevet. Hun er også venner med Blondie og havde været sammen med ham aftnen før.

“Ved du hvem Lærke er?” spurgte hun. Jeg aner ikke hvem Lærke er.

Åbenbart havde planen været at tage hjem til mig, indtil denne Lærke havde skrevet, at han bare kunne komme hjem til hende. Det havde han gjort. Fair nok, min selvtillid tog et slag. Hvorfor valgte han hende frem for mig? Ingen ved det, og efterhånden er jeg også ligeglad. Jeg skal ikke være nogens valg i mangel af bedre. Ikke igen.

Jeg grublede lidt, inden jeg tog på arbejde. Håbede han ikke var der.

Jeg er som sagt enormt glad for mine arbejds-gutter. De er virkelig vidunderlige alle sammen. Mange af dem er ret flotte, på hver deres måde. En af disse gutter er en 2 meter høj, håndboldspillende, rødhåret, fuldskægget gut. En ægte Viking. I følge Facebook enhver svigermors drøm.

“Hej musse!” udbrød han da jeg stak hovedet ind på kontoret. Han skulle lige lære mig noget – jeg er jo den nye. Vi tullede rundt. Da han på et tidspunkt kom frem til, at han måske skulle hjemad, lagde han armen om min skulder på vej ud på lageret. Det føltes rart og trygt. Der under Vikingens vinge. En hel uge med bekymringer af den ene og den anden slags, forsvandt for en stund.

Det der skulle have været let og sjovt med Blondie, var blevet besværligt og et irritationsmoment i min hverdag. Men det gjorde det også klart, at jeg er klar til mere, end hvad han kan tilbyde.

Så da Vikingen skrev her til aften, var jeg uforbeholdent glad. Han var sød og spurgte hvordan min vagt var gået. Jeg spurgte hvordan hans lur var gået.

Ti-øren er faldet. Jeg forstår. Jeg er klar til mere nu. Det kan Blondie ikke give mig, og det er fint nok.

Måske kan Vikingen?