stilstand og trøstespisning

Det er sommer. I teorien i hvert fald.
Vejret opfordrer ikke ligefrem til udendørsaktivitet, ej heller gør mit humør.
Det har været studentertid, og ligesom min gymnasietid har det været en flad oplevelse. Mit engagement har virkelig manglet, hvilket har resulteret i, at jeg intet har fortaget mig, udover at have ondt af mig selv.
Jeg ved ikke helt hvad jeg har ondt af, men ondt gør det.
Når jeg sådan er alene i mit eget selskab savner jeg Hunden. Varmen og den betingelsesløse kærlighed.
Dernæst savner jeg Vennen. Tænker på ham, ude i verden, sammen med Øboeren.
Midt i min suppe af selvmedlidenhed, geninstallerede jeg det ynkelige sociale medie Tinder. Bare som tidsfordriv jo. Og nok også lidt i jagt på bekræftelse.
Scorellede igennem de gamle matches, læste lidt beskeder. Jeg var ikke rigtig gået glip af noget.
Det stod mig dog i øjnene at profilbilledet ved siden af den lille blå Super-like stjerne havde ændret sig.
Jeg måtte lige kigge. Se om Løven havde ændret sig, siden jeg så ham for… 1 måned siden?
Ganske rigtigt både ny tekst og nye billeder. Han er nu meget sød. Med krøller og tykke kinder. De store blå øjne.

Lukkede appen ned, mindede ham om hans mindre end milde afvisning sidst vi skrev sammen. Fint hr. Løve, hvis det skal være på den måde.
Slukkede telefonen og lagde mig til at sove.
Vågnede tideligt, sammen med solen. Blev blændet af det lysende display. Kunne se der var mange beskeder.

Langsomt fokuserede øjnene.

“Løven syntes godt om din nye besked”
“Løven syntes godt om din nye besked”
“Løven syntes godt om din nye besked”
“Løven syntes godt om din nye besked”
“Løven syntes godt om din nye besked”
“Løven syntes godt om din nye besked”