How much of a hoe is too much of a hoe.

Efter Blondie og jeg var færdige med at være passivt aggressivt sure på hinanden, måtte vi genforenes.
Det overvældede mig lidt, hvor meget jeg faktisk havde savnet ham. At læne hovedet tilbage mod nakkestøtten og lytte til ham snakke. Den måde hvor man lytter og nikker, uden faktisk at lytte.
Han kørte selvsikkert gennem landskabet, fortalte og fortalte. Jeg nød bare nærværet og lugten af ham. At slappe af i min konfuse hjerne for en stund.
Han krammede mig da jeg blev sat af. Tæt, varmt og Blondie agtigt.
Vi havde tydeligvis ikke fået nok af vore genfundne venskab, for vi forsatte med at chatte da vi var kommet hjem.
Om alt muligt. Og så om sex. Om min støbeske. Tændvæske og broer der skulle brænde.
Om min liste over folk jeg nødig ville efterlade unfucked i vores lille by.
Pludselig snakkede vi om Vikingen. Hvordan man skulle få skovlen under ham.
“Han er stadig frisk på en trekant. Dig, ham og mig,” forklarede Blondie.
Første måtte jeg grine. Det var jo absurd.

Eller var det? Ville denne skøget-hed ikke passe perfekt ned i min lille støbeske måske?
Måske nævnte Blondie det i sjov og spas. Men jeg fik pludselig lyst til at prøve det.
Virkelig trykke på detonatoren til denne spændingsforladte by inden jeg smutter for good.