Jamen godmorgen til dig også Solstråle…

Nogle gange gør man ting i god intention, og det er som om modtageren slet ikke opfatter det på den måde.

Sådan havde jeg det i hvert fald med Vikingen her til morgen!

Da jeg lukkede butikken igår, sørgede jeg for at der var fyldt ekstra godt op af alting, så han ikke behøvede at fylde så meget op når han skulle åbne. Jeg nåede dog ikke en enkel opgave, og satte en post-it hvor jeg vidste han ville se det;

“Godmorgen solstråle [indsæt sol-smiley med solbriller], jeg nåede ikke brød her til aften – men alt andet burde være a-ok! Hyggehejsa, og god vagt!”

 

Jeg synes selv det var meget sødt – det synes Vikingen bestemt ikke! Klokken 8 havde jeg fået en meget sur og bestemt besked om at mælken var fyldt forkert og alle varerne udenfor (som egentligt er ungarbejderens ansvar, men lad det ligge) ikke var kommet ind.

Jeg ved at jeg ikke skal tage det personligt – men de sidste par uger har jeg fået meget kritik på arbejdet, og det går mig på… For jeg vil gerne gøre mit aller bedste, men de ting jeg får hug for, er ting jeg ikke er blevet oplært i, men som forventes at jeg kan alligevel. Jeg føler mig som en idiot, og at jeg ikke kan de ting jeg burde kunne.

Jeg ved godt Vikingen har arbejdet der i 3 år længere end jeg, og at jeg derfor selvfølgelig ikke er ligeså dygtig og rutineret som ham. Men derfor går det mig stadig på, når jeg føler mig så uduelig.

Jeg burde selvfølgelig være glad for kritikken, for det er den eneste måde jeg bliver bedre. Men det er bare svært, når man føler alle de gode ting man gør, bliver overset i processen.

Og det er derfor man ikke fjoller rundt med folk, som man arbejder sammen med. Det gør bare lidt mere ondt, når man gerne vil fremstå fra sin bedste side, og de så alligevel finder fejl ved det man gør.