Lad os snakke om el-cykler….

Jeg er sådan et menneske der cykler ret meget. Cirka 14 kilometer om dagen (7 kilometer hver vej hvis nogen skulle være i tvivl), og jeg blev da noget overrasket de første par gange, når flyvende farmor strøg forbi mig med 30 i timen, og med dametaske og stok fast monteret på bagagebæreren. Så kunne jeg bare æde hendes støv, kunne jeg

Men sku ikke om jeg var ved at falde forover og jorde fortænderne i asfalten i dag på vej hjem fra skole af bare overraskelse, da jeg endnu en gang blev overhalet af en elcykel. Men gud hjælp mig om der ikke sad en 17-årig spirrevip på den.

Undskyld mig lille dame, men der du sød at flytte din spændstige teenage rumpet over på en damecykel og okse afsted ligesom alle os andre? Det er da ingenlunde fair, at jeg skal komme i skole forpustet og svedende, og så lille frøken spirrevip kan komme valsende efter hendes tur på elbæstet.

Jeg synes elcykler er geniale. For gamle mennesker, med slidgidt og andre fysiske ubekvemmeligheder efter et helt liv med stress og jag.

Men nu siger jeg lige noget, og det er ret groft. Men det virker nærmest endnu værre end folk der kører på knallert. Folk der bare har givet op, fordi de ikke engang magter at bevæge deres stænger i cirkulære bevægelser 40 minutter om dagen. Kom ind i kampen.