Åh nej dog, sikke noget rod.

Du godeste…. Tømmermændene er ankommet. De pynter ikke på min skrantende moral fra nattens udskejelser. Mit underliv og mit hovede tager straffen idag. Så voldsomt at jeg ikke kan andet end, at gribe min dyne, computer, vandflaske og marabou med Oreos og nyde turen.

Vi havde arrangeret en lille bytur, nogle veninder og jeg. Vores lille opvarmnings festivitas blev dog ganske omfattende, da mine brødre og deres kammerater begyndte at dukke op. Ja, også Byggemand Bob såmænd.

Se papbror havde jo nedlagt veto mod søster-bedsteven idéen. Lige pludselig forstår jeg hvorfor. Men igår virkede det træls. Så jeg tænkte det ville blive et noget større udstyrsstykke end det egentligt blev. Men mere om det senere, jeg er slet ikke færdig med at være slem.

Vi hoppede videre i byen. Festede, hyggede, hilste på mennesker og raflede. Skide fedt arrangement, og den sjoveste gruppe mennesker jeg længe har været sammen med.

Vi daffede lidt rundt på gaden, nok på udkig efter eventyr eller pizza.

“Der er Vikigen!” nærmest skriger min veninde.

Og ganske rigtigt, der stod han. I en restaurant med to piger, skjorte og pæne bukser. Haps.

Vi fløj ind, og jeg kan ikke huske hvem han virkede mest glad for at se.

Vi gik ud og satte os, han foreslog en trekant og jeg grinede lidt hånligt. Kom igen Viking, så heldig er du ikke. Men sku ikke om den lille væsel af en veninde jeg har, så det som sit snit til at føre mig og Vikingen sammen. Hun kyssede ham, lige foran øjnene på mig, jeg nåede ikke engang at blive rasende, før hun kiggede på mig med et udfordrende blik.

“Game on,” tænkte jeg, og snavede Vikingen ind i det næste århunderede.

Fast forward omkring 15 minutter, til en mørk parkeringskælder (spørg mig ikke hvordan vi endte der). Vikingen og jeg er alene, jeg griner og skubber ham drilsk væk. Legen er sjov, han er mig fysisk overlegen gange 1000. Han synes vi skal hjem sammen, jeg siger vi skal lade vær, men holder fast i hans skjorte og kigger ham i øjnene. Vi står helt tæt, kun Vikingens skæg i mellem os.

Han begynder at gå frem ad og skubber mig op mod muren, hans hænder på mine hofter, mine arme om hans nakke. Han løfter mig op ad muren, så jeg sidder med benene rundt om ham, og håber voldsomt på at han evner at holde balancen med mine ekstra kilo lagt til hans egen kropsvægt, der i forvejen ikke samarbejder med hans balanceevne.

Han klarede det. Vi kysser. Længe. Intenst. Han laver movet og får sin hånd under min bluse, videre ned i mine bukser (totalt 7. klasse, jeg ved det.)

“Skal vi ikke gå hjem til mig?” ånder han.

Jeg kigger på ham, mens jeg hopper ned. Blinker med et blik der ville være et dådyr værdigt.

“Nej det går ikke, jeg tror du skylder pandekager og øl først,” svarer jeg og føler mig i kontrol.

“Hvis vi kysser mere nu, så bliver vi nød til at være sammen i nat,” forsætter han.

Jeg smiler, det var jo bare ærgerligt vi måtte stoppe med at kysse så. Hans håndbold kammerater fandt os, stod og hujede nogle meter væk. Jeg læner mig ind mod ham, hans hænder stadig fast om min talje. Slikker ham på halsen og bider ham i øret. Overvældende tilråb fra vores tilskuere. Godt de fik sig et show med den klodsede pingvin.

Trækker mig væk fra Vikingen, hans blik er sløret, kysser ham på kinden, vender om på hælene og går ud af parkeringskælderen for at finde min veninde, der heldigvis ikke er langt væk og gemmer sig bag en betonpæl. Vi fniser mens vi forsætter vores jagt på pizza.

Nogle gange føles det fedt at være en narrefisse.