Nye tider og gamle knald

Et nyt kapitel starter om under 36 timer. Tasken er pakket. Fyldt med varme sokker, undertøj, panodil, ipomorfen og forventninger.
Fra på mandag er jeg officielt underlagt den parallelverden der hedder Det Danske Forsvar. Mest af alt for at teste mig selv, men også fordi den hierarkiske opbygning er noget der falder i god jord ved mig. At bruge kroppen fysisk til det punkt hvor den tror den skal falde død om, og der kun er et formål med dagen – at lave hårdt fysisk arbejde – er noget jeg inderligt trænger til, efter tre år med indlæring af ting jeg allerede har glemt.

Forgæves har jeg prøvet at nedlægge Vikingen inden denne flytning fandt sted. Han veksler meget. Så vil han være venner på Snapchat, så vil han ikke tale, så vil han være mut.
Altså, hvor svært skal det være for en kvinde at få et uforpligtende knald heromkring?
Ja, jeg spørger bare.
Da min bedste gruppe af damebekendtskab og jeg så besluttede at skyde pokker i vold, og suge os ned i en god blanding af vin og shots på en torsdag. Ja, så blev jeg måske en smule ærlig overfor Vikingen. Mellem stavefejl og usammenhæng, fik jeg alligevel fortalt ham, at han opførte sig som en kælling og det var noget pis. Hvilket han kvitterede med svaret: “Hvem er hende din blonde veninde? Hende ku’ jeg godt hvis hun er frisk.”
Okay, det var dråben Hr. Viking. Hans surmulende lorte attitude var med ét et tydeligt, og ret patetisk, panser, der skulle dække over det faktum, at han i virkeligheden bare er en “bitter forknoklet mand”, som Københavner-veninden beskrev det.

Slut var det, gad ikke hans pis. Og hvad var så den eneste logiske løsning? Glad for I spørger. Jeg spurgte da bare Løven.
Heldigvis var Løven frisk på det hele. Og var faktisk ganske sød. “Jeg har virkelig travlt indtil mandag, hvornår kommer du hjem igen?” Det kunne jeg ikke svare på, start september ville jeg skyde på.
“Det er for længe, jeg finder ud af noget!” Og det gjorde vores alle sammens yndlings Løve.
Faktisk husker jeg ikke meget (fordi min promille på det tidspunkt matchede mit eksamens-gennemsnit) andet end at jeg var glad for han var så nem og ligetil. Der var ikke noget ballade. Vi skulle knalde, og det skulle være inden mandag.
Dagen derpå var dog det værste jeg nogensinde har prøvet. Så da jeg endelig lagde mig til at sove, og den afslørende lyd af Snapchat brød stilheden i mørket, var jeg fristet til ikke at tjekke. Alligevel med et lille håb om det var Løven, vendte jeg skærmen. Ganske rigtigt.
“Er du hjemme?” Måtte overveje et kort øjeblik. Et møde med Løven krævede i hvert fald at jeg havde været i bad. Det tog mig cirka 30 sekunder. Og 10 minutter efter stod han ude foran døren.
Det må man give manden, han er sku til at regne med. Med en næsten lidt for kliché-fyldt, “skal vi sætte en film på?” frase smed han sig i sengen, midt i mit flytte rod. Jeg gad næsten ikke, men gjorde det alligevel.

Til skræk og rædsel havde Løven været til en eller anden hip frisør, der åbenbart havde valgt at maltraktere hans så søde krøller. Et sidespring i historien, men åh de krøller.

Hurtigt var hans hænder på mig. “Smid tøjet,” sagde han uden at tøve. Jeg blinkede af ham. “Jeg fik ikke lov til at se meget sidst, og det havde jeg faktisk glædet mig til.”
Jeg rejste mig, og lod tøjet falde på gulvet. Underligt bevidst om, hvordan jeg aldrig er usikker på min krop, når jeg først er in action. Jeg kiggede ham i øjnene og mærkede et rus af noget nær narcisisme og selvtilfredshed da hans øjne skøjtede ned over min krop. Inden jeg nåede at tænke på mit næste træk, tog han min hånd og trak mig ned til sig i sengen. Han havde stadig tøj på lagde jeg mærke til, og gjorde ikke antræk til at smide det.
Man kan nok ikke kalde det kærligt, det vi lavede. Nok nærmere noget dyrisk. Vores kys var præget af bid i læber og hals. Knebet med at bide i øreflippen er altid en vinder.
Med et fast greb vendte han mig, mit hoved i puden og ham lige bag mig. Et bestemt knæ skilte mine ben, og lod sin hånd vandre. Hans tænder lige under mit øre, mens han fandt vej ind med to fingre, den anden fast placeret på min balle, hvor han holdt mig tæt mod hans lærredsbukser var på hårdt arbejde, for at holde en uignorerbar erektion indenbords. Flere minutters sød tortur, hvor jeg konstant havde lyst til at vende mig om og kræve mere. Flå hans tøj af. Et eller andet. Han stoppede alle min forsøg ved at presse mig længere ned i madrassen, holde mig fast med sit knæ, tage lidt hårdere fat om min røv. Og det slog mig at Løven muligvis ikke var helt så vanilje-kedelig som jeg havde antaget i starten. Måske havde han også holdt igen.
Med et ordenligt rap over den ene balle, indikerede han, at min tur var slut, og det var tid til noget nyt.
Så lynede han ned, og (knap så) lille-Løven sprang frem. Mere imponerende end sidste gang.
Se, jeg har jo altid været kvinde for en god udfordring, og jeg ville give manden noget at snakke om. Så jeg lagde mig på knæ foran ham, og gjorde som man nu gør, af det bedste jeg har lært. Normalt er øjenkontakt ikke min stærke side, men noget skete, og jeg kiggede direkte op på ham, under et virvar af nyvasket hår og øjenvipper, og kunne tilfredst konstatere at han nød showet. Jeg holdt hans øjne og smilede. “Årh fuck,” grumlede han mens hans hånd fik et mere fast greb i mit hår.
Pludselig hev han mig op på sig, hænderne på min talje og begyndte ellers bare at fylde ud.
Kortvarigt tænkte jeg over, at han stadig havde t-shirt på. Men han ramte alt det rigtige, og hans hænder var skiftevis alle de rigtige steder, og så måtte han for min skyld have alt det tøj på han ville.

I gispende ekstase lagde jeg mig ved siden af ham, hovedet på puden lige over hans skulder, hans hånd forsat på mit lår. “Nåh, men det var da meget længere end sidst!” proklamerede han glad. Jeg strakte mig sløvt, og lod ham snakke. Han var så sød når han snakkede om håndbold, viste stolt videoer med forklaringer om teknik jeg ikke forstod. Jeg lyttede og mumlede svar.
“Du lægger ikke noget i det her, vel?” spurgte han. Jeg fnyste hånligt og grinede. Du behøver ikke bekymre dig Løve, den har jeg udredt.
Han smuttede kort efter, og lod mig falde i søvn, udmattet og glad. Glad på den måde man kun er, når man lige er blevet knaldet rigtig godt.
Morgenen efter er den sløve ekstatiske følelse der stadig. Som om man bare er rolig inden i.

Et godt farvel-knald burde være obligatorisk.