Flyvende fra højre…

Han skrev.. At han ikke kunne komme til mit studentergilde. At han var optaget andetsteds. Et meget legitimt sted. Moderens fødselsdag. Det skidt skal også passes.

Han skrev knæk og bræk med eksaminerne. Fik mig til at grine. Så kom savnet. Som en knytnæve i maven.

Savnet, skuffelsen, frustrationen over at han ikke er min. Jeg flygter, glemmer, distraherer. Alligevel kommer han tilbage. Flyvende ind med et højre hook lige i smasken. Efterlader mig gispende efter vejret og med gråd halsen.

Jeg savner ham grusomt. Det gør lige ondt hver gang. For en stund. Ved det går over igen. Savnet bliver dulmet af nye oplevelser, nye perifere fyre jeg kan kaste min opmærksomhed over.

Men der er vel en grund til de altid er perifere.