På bagsædet af en Peugeot 207

Svedende, rødmoset og med et panisk udtryk i ansigtet væltede jeg 10 minutter for sent ind til det der spinning, der skulle give så pæne ben.

Sjovt? Nej ikke det nærmeste. Veninde og jeg klynkede og prustede skiftevist på de forbandede kondi-cykler mens livet passerede revy for det indre øje. Aldrig havde jeg troet så store mængder sved kunne forlade min spæde krop, uden jeg ville dø af væskemangel.

Vi humpede ud af lokalet i desperat søgen efter sukkerholdig væske, og kastede os på to stole i en håndboldhal.

Tilfældigvis væltede herrer håndboldholdet ud af omklædningen, og gjorde klar til at gøre det de nu gør bedst; kaste med bolde på forskellige måder.

Sørme så, om ikke Vikingen og Løven løb rundt og lavede sportslige ting på det lakerede trægulv.

Vi sad og små savlede ned i vores energidrik lidt. Fortalte om hvordan situationen var med både Vikingen og Løven. Veninden har været væk længe. Ude at udforske verden. Mens jeg har udforsket provinsens hankønsvæsner. Særligt de håndboldspillende.

Både Løven og Vikingen kiggede stjålent op på os, overvejede kortvarigt at rejse os og sætte os et andet sted, men hvorfor dog. Når nu de var så flotte og testosteronet fyldte rummet. Vi kiggede skamløst videre.

Minsandten om Vikingen ikke valgte spontant, at orange ikke var hans farve den dag, og han selvfølgelig blev nød til at skifte til sin grønne sportstrøje i stedet. Lige for øjnene af os. Jaw drop. Hallihalløj mr. Viking, hvad med topløs træning?

Han smilede hurtigt op til os, og daffede videre ud på banen.

Pludselig sad vi ualmindeligt godt, så godt at det var muligt at tage usandsynligt grimme zoom-billeder på snapchat, mens de så fjollede ud. Så da jeg fangede Løven i et skæbnesvangert koncentrations moment, skyndte jeg mig at sende det af sted til ham selv. En gave til efter træning. “Du er lækker når du sveder” stod der, håbede han fornemmede sarkasmen.

Vi valgte at vende skuden hjem ad.

Snapchat plingede kort tid efter.

“Du er lækker i de shorts” stod der. Høhøhø, det vidste jeg jo egentligt godt. Det var derfor jeg købte dem. Men Løvens opmærksomhed gjorde da glad.

Vi snappede lidt frem og tilbage, og da jeg stod ud af badet lå der en besked der sagde “er der om 10 minutter, kom ud!”

I en blanding af forvirring, over han vidste hvor jeg boede, og spænding hoppede jeg i det nærmeste sæt lækre tøj jeg kunne få fingrene i, og sneg mig ud af havelågen. Mamas spørgsmål til hvem jeg skulle se 22.45, var jeg ikke klar til at besvare.

I ventetiden spredte nervøsiteten sig. Hvad skulle vi snakke om? Vi havde sagt et ord til hinanden i 4 år? Hvad forventede han?

Så rullede hans bil rundt om hjørnet. Pakkede min nervøsitet væk og hoppede ind ved siden af ham.

Derefter gled snakken, ligeså let som bilen gennem mørket. Han kørte bare rundt, viste fine huse med flotte biler i indkørslen. Prøvede rigtig at imponere med hans bekendtskaber og kendskaber i de fine villaer. Så tog han min hånd. Flettede sine fingre ind i mine og slap ikke igen.

Til sidst parkerede han ved havnen. Havblikket spejlede de få lys, og stemningen skiftede. Han kiggede på mig, granskede, fornemmede temperaturen.

Hjertet bankede lidt hurtigere, for han var jo sød. Jeg vendte mig mod ham, mødte hans øjne, og så var hans hænder om min nakke, trak mig tæt på. Kyssede mig; varmt, intenst og lækkert. Dunkene i kroppen blev hårdere, huden varmere og vejrtrækningen mere hul.

Jeg vidste hvad han ville, og inderst inde, under alle samfundsnormerne og andet kedeligt, ville jeg også.

“Fuck nu det” tænkte jeg. Trak mig væk, klikkede selen op og smuttede hurtigt ud af døren. Hans ansigt var priceless, indtil jeg åbnede døren til bagsædet og satte mig.

Han fulgte hurtigt efter. Trak mig tættere på. Hænderne det kildne sted på taljen. Dukkede hovedet og satte mig på ham. Nulrede fingrene ind i de søde krøller på hans hoved.

Inden længe var vi nøgne, eller jeg var. Det har jeg det fint med. Han havde mere travlt med at få mig ovenpå igen. Det havde jeg det også fint med.

Hans sleske blitz-oplyste snapchatbilleder havde ikke gjort Lille-Løven nogen ret. Det måtte enten være hans hænder der var store, og fik den til at se mindre ud, eller vinklen. Jeg funderede, indtil han tog ordenligt fat i min hofte og rev mig tilbage til det vi lavede.

Og så gjorde vi det, på bagsædet af en Peugeot 207, på kajen af en havn, så sen en torsdag at det næsten var fredag.

“Årh FUCK” udbrød Løven. En panik-angst løb gennem mig, da jeg i et splitsekund troede der stod nogen og nød showet.

Der var ingen, forvirringen bredte sig.

“Jeg kom altså lige pludselig,” sagde han stille. Lettelsen og forbløffelsen var lige stor. Normalt er jeg rimeligt god til at sanse hvornår den slags sker. Men altså ikke her.

“Hvad sker der man? Var det 2 minutter eller sådan noget?!” Jeg kunne ikke svare ham. Forstod ikke helt problemet. Det havde overhovedet ikke føltes som kort tid, og jeg følte mig i hvert fald ikke snydt.

Kyssede ham på kinden og lavede den obligatoriske “det er okay, jeg forstår det godt og tager det som et kompliment”. Men jeg mente det altså!

Pludselig fik han vældig travlt med at komme hjem, mens jeg skramlede med mit tøj på bagsædet. Kunne ikke finde g-strengen. Skyndte mig at få mine bukser på, og bakse mig om på forsædet igen og starte en samtale så det ikke blev akavet.

Det gik fint, vi tullede hjem. Fik diskret fremlagt, at det var noget vi godt kunne gøre igen. For min skyld i hvert fald.

Han satte mig af, jeg fik en knuckle (I shit you not), et kram og et kys på kinden.

Her til morgen modtog jeg et snap, efter jeg havde spillet obligatorisk hard to get i over et døgn.

“Min mor har lige fundet din g-streng”

Flot frøken Pingvin. Kæmpe klap herfra. Idiot.